Terminalen Odense ophører som autoriseret Mazda og Suzuki servicepartner pr. 31/1-2026
Hvad betyder det konkret?
Efter 31/1-2026 kan Terminalen Odense ikke længere udføre garantireparationer eller andre opgaver på Mazda eller Suzuki, der kræver, at man er autoriseret Mazda- eller Suzuki-servicepartner.
Vi kan fortsat servicere din bil
Selvom vi ikke længere er autoriseret, kan du fortsat få professionel service på din Mazda eller Suzuki hos os.
Med dygtige mekanikere og mange års erfaring med både Mazda og Suzuki, servicerer vi din bil efter de officielle forskrifter. Det betyder, at din bil vedligeholdes korrekt, og at din fabriksgaranti opretholdes.
Vi udfører stadig alt i vedligeholdelse og reparation, herunder:
- Serviceeftersyn: Alt fra det omfattende service til basis-service til biler uden for garanti.
- Mekaniske reparationer: Alt inden for bremser, udstødning, støddæmpere og ophæng.
- Styretøj: Professionel reparation og præcis.
- Hjul & Dæk: Hjulskift og mulighed for tryg opbevaring på vores dækhotel.
- Syn: Gratis synstjek samt syn af din Mazda eller Suzuki
- Aircondition: Komplet AC-service samt fejlfinding og reparation.
Find din nærmeste autoriserede Mazda- eller Suzuki-servicepartner
Har du brug for at få udført en garantireparation eller andre opgaver der kræver et autoriseret Mazda- eller Suzuki-værksted? Så kan du finde en oversigt over autoriserede værksteder på Mazda eller Suzuki på nedenstående links.
Find din nærmeste Mazda-servicepartnerFind din nærmeste Suzuki-servicepartner
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte vores værksted på tlf. 63 95 52 00 eller [email protected]