Ny Nissan JUKE hybrid
Forbrug (bl.kørsel): 21,3-16,1 km/l, CO₂: 107-141 g/km. Halvårlig CO₂ afgift 680 kr. Bilen er vist med ekstraudstyr.
Juke: Seriøst legesyg
Nissan Juke har altid været kendetegnet ved sit unikke, legesyge og sprælske ydre. Og det er ikke kun et design og et image. Det er også den oplevelse, du får, når du sætter dig bag rattet. I den nyeste version er både farver og interiør opdateret, så der er endnu mere liv og energi - på en seriøs og komfortabel måde. Nissan Juke er en bil, du kan mærke - og en bil, der gør sig bemærket.
Highlights
Front
Forfra bliver blikket straks fanget af den særlige kombination af runde former og knivskarpe linjer. Båret af de højteknologiske Y-lygter og den nye hybridkølegrill udstråler Juke både den legesyge og den seriøse side af bilen.
Siden
Fra siden får du både markante SUV-træk og sportslige linjer. Med de nye, sorte 19" akari-fælge er det frække, sportslige udtryk yderligere understreget, så den både udstråler fart og robusthed.
Bag
Det rene design på bagsiden af Juke bliver brudt af de iøjnefaldende boomerang-baglygter, der er flot afstemt med den elegante bagkofanger og balanceret med emblemer og diskrete detaljer.
Design
Nissan Juke er designet til at være præcis så fleksibel, som din hverdag kræver. Og uanset om du vælger at slå bagsæderne helt eller delvist ned, kan du altid være sikker på en sublim køreoplevelse på forsæderne. I det livlige cockpit kan du ikke bare styre bilen igennem trafikken, du kan også styre den imponerende lyd, der er optimeret med højttalere i nakkestøtten på forsæderne, hvis du tilvælger lydsystemet fra Bose. Læn dig tilbage, nyd turen - og find roen med de justerbare armlæn med ekstra opbevaringsplads.
Bagage
Juke giver dig ikke bare en rummelig kabine. Du får også et bagagerum med en kapacitet på 422 liter - og 1.305 liter, hvis du slår bagsæderne ned. Som tilvalg findes der masser af løsninger med bakker, hylder og opdelere, der gør det nemmere at holde styr på det hele.
Sæder
De lækre sæder i Juke ser ikke bare smarte ud. De er også smarte - og super komfortable i deres kombination af materialer med læder på berøringsfladerne. Du kan tilvælge lydsystemet fra Bose, der også omfatter højttallere i nakkestøtterne på forsæderne.
Lys
Lys-signaturen på Juke er bemærkelsesværdig og iøjnefaldende udvendig. Indvendig er den stemningsfuld og er med til at skabe en behagelig atmosfære, der kan forstærkes ved tilvalg af justerbart baggrundslys.
Interiør
Fra din plads bag rattet har du godt udsyn til både den digitale infoskærm bag rattet og til touchskærmen. Her kan du styre stort set alle bilens funktioner inklusiv køreassistenter, parkeringsassistent og det intelligente 360 graders kamera. De tekniske funktioner øger både sikkerheden og komforten, så du trygt kan koncentrere dig om at nyde turen.
Teknologi
Når du kører Nissan, kan du vide dig sikker på, at du er omgivet af den nyeste og mest moderne teknologi. Det giver dig både ekstra komfort, tryghed og sikkerhed, så du altid kan nyde din kørsel uden unødvendige bekymringer. Du kan bl.a. nyde godt af ProPILOT Assist, intelligent omgivelseskamera, kollisionsradar og parkeringsassistent.
Hybrid eller benzin
Hvis du vælger din Juke i en hybrid-variant kan du se frem til 143 hestekræfter i den kombinerede elektriske og benzindrevne motor. Her får du automatgear og en acceleration fra 0-100 km/t på 10,1 sekund.
I benzin-varianterne får du 114 hestekræfter og en acceleration fra 0-100 km/t på ned til 10,7 sekunder. Du kan vælge mellem 7 automatiske gear eller 6 manuelle gear.
ProPILOT Assist
ProPILOT Assist hjælper dig til en bekvem og sikker køretur på motorvejen. Systemet overvåger afstand mellem dig og bilen foran, så du ikke bliver overrasket over pludselige opbremsninger i trafikken forude.
Parkeringsassistance
Med Jukes 360 graders omgivelseskamera har du hele tiden overblik over alt, hvad der er omkring din bil. Det gør det nemmere for dig at overskue omgivelserne, når du eksempelvis skal parkere på en snæver plads.