
Mazda CX-60
Kraftfuld, raffineret og dynamisk
Den elegante SUV kommer – til at starte med – på markedet som en plug-in hybrid, og indeholder både en kraftig 2,5-liters benzinmotor, en imponerende elmotor og en batteripakke, der desuden har 8 års garanti.
I fuldelektrisk tilstand kan bilen køre op til 63 km med en hastighed på op til 140 km/t – og når el- og benzinmotoren kombineres, opnår SUV’en en samlet effekt på hele 327 hk. Derudover er den nye Mazda CX-60 også udstyret med permanent firehjulstræk, og kan trække helt op til 2.500 kg.
Den nye Mazda CX-60 byder både på et unikt, japansk håndværk og innovative fører-fokuserede teknologier. SUV’en er designet i eksklusive materialer, der er med til at skabe en fornemmelse af luksus – og selvom bilen byder på mange nye teknologier, er der lagt stort fokus på, at de er brugervenlige for føreren af bilen. Hver detalje og funktion på den nye Mazda CX-60 er nøje udvalgt af vores japanske Takumi-mestre, og er med til altid at sikre dig en køreoplevelse ud over det sædvanlige.
Af nye teknologier byder den nye Mazda CX-60 på:
- Mi Drive, der giver dig mulighed for at skifte mellem fem forskellige køreprogrammer.
- En ny 8-trins automatgearkasse, der bl.a. sikrer dig bedre acceleration.
- ”Kinematic Posture Control”, der giver dig som fører bedre kontakt til vejbanen.
- Kvaliteter som førergenkendelse, der medfører justering af sæder og spejle til optimale positioner for dig.
Er du også interesseret i den nye Mazda CX-60? Kontakt os i dag, hvis du ønsker at booke en prøvetur. Bilen forhandles kun hos Terminalen Taastrup og Odense.