Fødder ud af sideruden på en bil

10 gode råd fra mekanikeren til bilferien

Samt en pakkeliste med de mest nødvendige ting til turen

Sommerferien er lige på trapperne. Er du i blandt de mange danskere, der hvert år drager mod sydens sol i bilen, har vi her samlet en masse gode råd til din kør-selv-ferie.

Du har sikkert allerede styr på snacks, playliste og underholdning til børnene på bagsædet, men har du styr på, om køretøjet er i tiptop stand inden den lange rejse? Hvis der er noget, der kan prikke hul på den gode feriestemning, så er det problemer med bilen. Vi giver dig her vores mekanikeres bedste råd inden din kør-selv-ferie, hvis du vil minimere bump på vejen.

1. Få lavet et A/C service

1. Få lavet et A/C service

Din aircondition mister hele tiden kølemiddel. Dette nedsætter anlæggets køleevne, og med tiden kan det resultere i duggede ruder eller fugtig og ildelugtende luft i kabinen. Der bør ikke gå mere end 2 år mellem hvert service og gerne oftere, hvis du kører meget.

2. Tjek dæktryk

2. Tjek dæktryk

Mange bilfabrikanter anbefaler ekstra luft i hjulet, når bilen er læsset, da dette minimerer risikoen for skader på dækket på lange strækninger. Forkert dæktryk kan betyde nedsat bremseevne, bilen opleves som “sejlende” og kan gå ud over brændstofsøkonomien.

3. Tjek kølervæske og køleblæser

3. Tjek kølervæske og køleblæser

Som det ligger i ordet, er kølervæske med til at køle motoren ned, så den ikke bliver overophedet. Ligeledes er det vigtigt, at kølerblæseren virker. Hvis denne ikke starter op, vil motoren ikke blive kølet ned og derfor ende med at blive overophedet. 

4. Tjek kølerslanger

4. Tjek kølerslanger

Dine kølerslanger skal tjekkes efter for små, begyndende revner. Disse revner kan blive større på sigt, hvor man risikerer, at kølervæsken løber ud. Dette kan du snildt gøre selv. Du skal blot tjekke, om slangerne ser møre eller mistænkelige ud. 

5. Tjek lys og lygter

5. Tjek lys og lygter

Når bilens lys og lygter er indstillet korrekt, undgår du at blænde eller forvilde dine medbilister. Det gælder både i Danmark, men også når du er på ferie i udlandet. Sørg derfor at tjekke, om bilens lygter lyser, og at disse er indstillet korrekt. Skal du køre med trailer eller campingvogn, skal disse også tjekkes. Medbring eventuelt ekstra pærer, så du slipper for bekymringen undervejs. 

6. Tjek sprinklervæske

6. Tjek sprinklervæske

Til dem, der har prøvet kør-selv-ferie før, kan sikkert nikke genkendende til insekter på forruden. Fyld derfor godt med sprinklervæske på inden afgang, så du har klart udsyn.

7. Tjek reservehjul eller nødlappekit

7. Tjek reservehjul eller nødlappekit

Det giver sig selv; det er svært at køre med et punkteret dæk. Med et reservehjul undgår du unødvendig stress i en forvejen presset situationen. Sørg for, at lufttrykket på dit reservehjul er korrekt inden afgang. Hvis du ikke har plads til et reservedæk, kan du i stedet vælge et nødlappekit. 

8. Tjek viskerblade

8. Tjek viskerblade

Viskerblade, der er slidte, vil typisk trække spor efter sig. Kontroller derfor dine viskerblade og få dem eventuelt udskiftet, så de bedre kan tage insekterne og regnen på forruden. 

9. Tjek GPS'en

9. Tjek GPS'en

Vejarbejde, u-vendinger og gammeldags vejkort kan hurtigt dræbe stemningen på forsæde og bagsæde. Sørg for at have opdateret GPS’en, hvis din bil har indbygget navigation for at komme gnidningsfrit frem til din destination.

10. Sikre vejhjælp

10. Sikre vejhjælp

Tjek op på, om din vejhjælp også dækker i de lande, som du skal køre i. Hav gerne alle relevante telefonnumre klar i tilfælde af, at uheldet er ude

Pakkeliste med de mest nødvendige ting til turen 

Når du har fået styr på bilen, er næste skridt at pakke til turen. Vi vil gerne hjælpe dig godt på vej. Derfor har vi lavet en pakkeliste til dig med ting, der er gode at have med på turen.  

 

  • Sikkerheds kit, trekant og trafikveste til alle i bilen 
  • Førstehjælpsudstyr og tæpper 
  • Væske og mad til turen: hav lidt i backup ved nødstop/uheld 
  • Underholdning til turen 
  • Ekstra olie og vand til motor 
  • Pas og sygesikringsbeviser til alle (både gul og blå) 
  • Kørekort 
  • Original registreringsattest 
  • Rødt og grønt forsikringskort 
  • Vejafgiftsmærkater 
  • Lokal valuta 
  • Rejseforsikring 
  • Telefonnumre til vejhjælp 

Som sædvanlig står Terminalen altid klar til at hjælpe dig godt på vej – også inden din bilferie. Undgå for mange bekymringer under din ferie og book et gratis ferie/sæsontjek, inden du skal afsted. Så sørger vi for, at din bil er klar til afgang. Fik vi sagt, at det var gratis? 

 

Book gratis ferietjek